Selvbrunere - sig farvel til den vinterblege hud Når man nævner selvbrunere, vil der være en del, der lidt overbærende tænker på selvoptagede typer som Sidney Lee, der smører sig ind i et produkt for at skabe opmærksomhed. Men solbrunere er bestemt også for helt almindelige mennesker, der blot er trætte af at leve i et land, hvor vinterbleg hud er normen næsten hele året.. En selvbruner virker på den måde, at den farver de yderste cellelag i huden og derved tilfører huden en lækker brun kulør. Selvbrunere indeholder sukkerstoffet DHA, som reagerer på aminosyrerne i hudens øverste lag og danner den brune farve. Således lægger farven sig oven på huden og trænger ikke ind i hudlagene. Det betyder, at farven holder, indtil de hudceller, der har taget farve, falder af. Det vil typisk tage ca. 5 dage. Selvbrunere - det sunde alternativ til sol & solarium Det er vigtigt at understrege, at selvbrunere på ingen måde er sundhedsskadelige. Tværtimod er det langt sundere at blive brun med en selvbruner end at udsætte huden for direkte sol eller solarium. Hos Coolpriser finder du et stort udvalg af forskellige varianter af selvbrunere. Du kan få din selvbruner som mousse, creme, spray eller servietter. Desuden finder du bodylotions med indhold af selvbruner, der giver en mere gradvis farvning af huden. Denne type lotion er også velegnet til vedligeholdelse af kuløren efter brug af selvbruner eller efter en solferie. Hvis du ønsker et øjeblikkeligt resultat, vil vi anbefale selvbrunere på spray. Her påføres selvbruneren via en fin dyse, hvilket bevirker, at farvel lægger sig som et fint lag over uden, og du behøver ikke at berøre produktet med hænderne. Sådan påfører du selvbruner Det kræver lidt øvelse at bruge selvbrunere på den rigtige måde. Hvis du allerede har prøvet selvbruner, kender du måske problemet, at resultatet bliver skjoldet eller stribet. For at undgå denne situation er det vigtigt, at forberede huden bedst muligt, så selvbruneren kan påføres så jævnt som muligt. Vi anbefaler, at du dagen før brug af selvbruneren skrubber din hud grundigt, hvilket vil fjerne døde og tørre hudceller. Desuden er det vigtigt, at huden forud for behandlingen er godt fugtet. Hav især opmærksomhed på typisk tørre områder såsom albuer, knæ, hæle og knoer. Glemmer du at fugte huden, vil de tørre områder være tilbøjelige til at absorbere mere farve, hvilket resulterer i de mørke pletter, du helst vil undgå. Fugtcremen skal trænge godt ind i huden, inden du anvender selvbruneren. Husk at fugte huden inden brug af selvbruner Det kan varmt anbefales at bruge en plastikhandske til påføring af selvbruner, idet det giver en mere jævn farvefordeling. Uanset hvad du gør, er det vigtigt at vaske hænderne efter brug af selvbruner. Det er vigtigt at fordele selvbruneren på den rigtige måde for at opnå et jævnt resultat. Det kan være en god ide at smøre kroppen ind i etaper. Eksempelvis kan du starte med underbenene, efterfulgt af lår, underarme, overarme osv. På den måde er du sikker på at få fordelt farven ligeligt. I dagene efter påføringen af selvbruner bør huden fugtes godt med bodylotion. Det vil medvirke til, at huden bevarer sin fine glød. Benyt eventuelt en kropsolie med shimmereffekt. Det vil fremhæve farven yderligere. Som nævnt vil selvbrunerfarven aftage efter nogle dage, så hvis man vil vedligeholde kuløren, bør behandlingen gentages, når farven falmer. |